Baggrund

forventet rute
Forventet rute
Øgruppen Svalbard ligger mellem den 74 og den 81 nordlige breddegrad. Ca. 1000 km fra Nordpolen, hvilket gør Svalbard til et af verdens nordligst beboede områder.  

Øgruppen menes opdaget af vikingerne, der gav øerne det passende navn Kolde Kyster (Svalbard). Hovedøen Spitsbergen, hvor øgruppens eneste byer (Longyearbyen, Barentsburg og Ny Ålesund) er beliggende, er hjem for nogle af klodens mest ugæstfrie områder, hvor ekstreme vindforhold og lave temperaturer er dagligdag. Ca. 60 pct. af Spitsbergen er dækket af gletsjer, mens resten af landskabet er præget af den seneste istid. Spitsbergen har som følger et bjergrigt landskab, med Newtontoppen (1713 m.oh.) som det højeste punkt.

På trods af de barske klimaforhold, huser øen et fantastisk dyreliv, som inkluderer et rigt fugleliv, rener, polarræve, hvalrosser, sæler, delfiner, hvaler, samt verdens største rovdyr – isbjørnen.
Isbjørnen har ikke nogen naturlige fjender og er med en kampvægt på op til 700 kg. et formidabelt rovdyr.  Som rejsende på Svalbard skal man derfor være meget påpasselig når man bevæger uden for byerne.

Der bor ca. 1.800 nordmænd, 400 russere og et par tusinde isbjørne på Svalbard…

Formålet med ekspeditionen: Fortsætte arbejdet med at klarlægge kroppens behov for ernæring, i forbindelse med fysisk aktivitet i kolde områder. Herunder vil vi indsamle data om, hvordan vores energiniveau og ydeevne påvirkes af forskellig ernæring. Endvidere vil vi undersøge, hvordan vores krop, muskler og vægt reagere – ideelt set, skal vi med en korrekt ernæring kunne fastholde vores vægt. Læs mere om det spændende arbejde her

Ekspeditionens fysiske målsætning var, at bestige Svalbards højeste bjerg, Newton toppen (1.713 m.o.h), og at tilbageægge ca. 400 km i et barsk terræn på under 25 dage.   

Forventet rute: Ekspeditionsruten bød på et udfordrerne og kuperet terrænet.
Ekspeditionen starter i Svalbards hovedby, Longyearbyen. Herfra var planen at gå forbi den forladte russiske mineby, Pyramiden, videre mod Svalbards højeste bjerg, Newton toppen (1.713 m.o.h), og efter ca. 400 km skulle ekspeditionen ender i verdens nordligste beboelse, Ny Ålesund.
 
Desværre gik det langt fra som forventet... læs mere i ekspeditionsdagbogen nedenfor eller i artiklen "Vi vender om" fra outdoor magasinet LUKSUS.

Dagbog

Efter kun fem dage på Svalbard måtte Cristian og Mathias vende om, og opgive deres drøm - med forfrysninger og et ordentlig hak i stoltheden. Læs mere om deres pøvelser her:
Dag 5 – 180 grader og tilbage til Longyearbyen
Dag 5 – 180 grader og tilbage til Longyearbyen
Position: Longyearbyen
Distance tilbagelagt:
Lejren ligger - meter over havet
Temperatur: Meget koldt
Vejr: Blå himmel og sol.

Vi kiggede rystende kulde af på hinanden. Ingen af os havde fået særligt
meget søvn – for anden nat i træk, og det virkede helt urealistisk at
forsætte. Vi besluttede os til at spise morgenmad og så se på det igen.
Alt var planlagt ned til mindste detalje. Alt vores udstyr testet på
diverse ture og på Indlandsisen, og alligevel kom det til kort på
Svalbard. Termokander, brænder mm, men værst af alt så frøs vi om natten
– selv med markedets bedste soveposer.

Ud af posen, på med det stivfrosne skaltøj og så et par gange rundt om
teltet for at sætte gang i de kolde lemmer. Ind i teltet igen og tænde
for brænderen, og så ud og tage et par runder mere.
Efter to timer, var vi klar til afgang – stadigvæk gennem kolde – men
hvilken vej skulle vi gå?
Hvis vi valgte at gå videre, kunne vi bringe os selv unødigt i fare, og
valget var derfor lige til, om end meget svært.

Kl. 12 fik vi pr. telefon fat i Karoline, vores kontaktperson på
Svalbard. Hun indvilligede i at leje en snescooter og komme og hente os
med det samme. Vi var jublende lykkelige – nu skulle vi have en varm
seng, et varmt bad og noget varmt mad.
Vi kom dog meget hurtigt ned på jorden igen. Det projekt vi har kæmpet
og arbejdet så hård for, var nu slut. De næste to timer, inden vi blev
samlet op, var mentalt meget hårde. Udover at have svigtet os selv, så
har vi også svigtet alle de mange mennesker som har hjulpet os.
Meget skuffede satte vi os tilrette på scooterne, drejede 180 grader og
satte kursen mod Longyearbyen.
I tilgift til skuffelsen, har Mathias også fået en 1.grads forfrysninger
i en finger og flere lette forfrysninger i tæer og fingre.
Dag 4 – Hvor er her smukt – og koldt
billede
To eventyrer dag 4
Dag 4 – Hvor er her smukt – og koldt
Position: N78 14.374 EO17 02.669
Distance tilbagelagt: 14,3 km i luftlinje…
Lejren ligger 21 meter over havet
Temperatur: Meget koldt !!
Vejr: Blå himmel og sol.

Vi havde en helt fantastisk dag. 9 – 16 plus det løse. Vi startede morgenen med at måtte koge vores vand igen – Det var blevet koldt i løbet af den iskolde nat, og selv om man er på ekspedition, så vil man altså
gerne have varm harvregrød…
Spørgsmål: Hvordan ved man det har været en kold nat?
Svar: Der hænger istapper på indersiden af teltet…

Det smukke vejr og utrolige natur fik skubbet ”hvorfor” lidt i
baggrunden og vi er begyndt at nyde turen. Dagen bød også på to meget
mærkelige russiske skiturister, flere rener, fire hundeslæder og en
masse snescootere. Den rute vi følger er en del af Svalbard - turistruten,
og vi blev da også foreviget – selvom turisten ikke ture komme helt tæt
på.

Vi er begge rigtig godt gående, men vi kan godt mærke at vi kun er to.
Man er hele tiden på, og efter en hård dag på ski er der et par timer
inden vi kan komme i ”posen” og slappe af.
Dag 3 - Hvorfor?
billede
Af sted på tur med mathias dag 3
Dag 3 – Hvorfor?
Position: N78 11.537 EO16 27.597
Distance tilbagelagt: 15 km
Lejren ligger 87 meter over havet
Temperatur: - 10
Vejr: Let sne, tiltagende blæst.

Puha – en morgen i et iskoldt telt. Ud af den varme pose og så i gang.
Hvorfor, er et spørgsmål som vi har stillet os selv hele morgenen, og
lidt af formiddagen. Vi kunne sidde et eller andet varmt sted med vores
kære.

Det var rigtig hårdt at komme igang idag. Det havde sneet i løbet af
natten og med tunge pulke var vi ikke blandt Svalbards hurtigste. Rener
i hundredevis så måbende til, mens vi traskede forbi. Så kiggede solen
frem og pludselig blev en lille del af ”hvorfor” besvaret. Der går nu
nok lige et par dage mere før det rigtig synker ind.

Vores rutiner er heller ikke helt på plads endnu, men det skal de nok
komme. Vi valgte at stoppe efter 7 ½ pas af 45 minutter – ”Vi skal jo
også gå en lille tur i morgen…” Citat: Christian
Dag 2 - Afsted, Afsted
billede
christian med isfjorden i baggrunden dag 2
Dag 2 – Afsted, Afsted
Position: N78 12.739 EO15 48.308
Distance tilbagelagt: 5 km
Lejren ligger 4 meter over havet
Temperatur: Ca. -10 - 15
Vejr: Flot sol

Efter Knud Rasmussens poetiske indledning i går, er vi i dag kommet ned
på jorden.Vi ankom til hotellet kl. 02 og kl. 07
stod vi op og begyndte at pakke vores tasker.
Så gik vi udenfor og begyndte at pakke vores
pulke. Omkring kl. 11 tog vi ekspeditionens første spæde skridt – fra Nybyen til Longyearbyen, hvor vi skulle købe de sidste småting.
Så pakkede vi lidt mere…Kl. ca. 13 gik vi forbi ”Sysselmanden” (guvernøren/amtmanden)og hentede vores
ekspeditionstilladelse.
Kl. 15 forlod vi Longyearbyen, og lagde dermed
den sidste rest af civilisation bag os.Selvom vores pulke er tunge, så var det fantastisk endelig at være af
sted igen.

Vi slog lejr allerede kl. 17, da vi skulle teste 1000 ting, herunder alt
det sikkerhedsudstyr vi har lejet. Vores telt er nu omringet af
snubletråd, så hvis en isbjørn forsøger at komme hen til teltet, så
”falder” den. Hvorvidt isbjørnen faktisk falder, er nu nok noget
tvivlsomt, men resultatet er i alt fald, at isbjørnen udløser noget
fyrværkeri.
Mathias har allerede ”testet” systemet, og det virker – spørgsmålet er
nu om vi ikke selv får futtet det hele af…
Dag 1 – Mod gryende dage…
Position: København – Oslo – Tromsø – Longyearbyen
Distance tilbagelagt:
Lejren ligger - meter over havet
Temperatur: Vejr:  

Ud i vejret, fulde af appetit på de gryende dage! Muskelspændte, grådige som farende rovdyr hilser vi starten, farten mod nord!” Cita: Kund Rasmussen, om rejsens begyndelse. 

I dag kulminerer mange måneders forberedelse. Alt er nu pakket og klart, og kl. 00.30 den 30. marts 2009 lander vi (Christian og Mathias) på Svalbard.
En del af udstyret er blevet sendt i forvejen – og er vel ankommet! Alligevel har vi en oppakning på ca. 100 kg. Alt fra ski og pulke til et ekstra par underbukser…  

De næste 25 dage skal vi bevæge os mellem sneklædte fjelde, over frosne fjorde og ind i det ukendte.
Vi skal på eventyr, og vi vil med denne dagbog inviterer dig med!

Udstyr

"Du må aldrig gå ned på udstyret..." citat: Ukendt, men der bør være en eller anden som har sagt disse vise ord!

Whiteout Adventures ekspedition til Svalbard er en ’un-supported’ ekspedition. Det vil sige, at Christian og Mathias selv bærer alt det udstyr som de har brug for i løbet af den 25 dage lange ekspedition. Og det er ikke småting!
Udstyret er delt op i fire udstyrskategorier:
 - Personligt udstyr – tøj mm
 - Fællesudstyr
 - Sikkerheds- og kommunikationsudstyr
 - Ski og pulke

Nedenfor kan du læse lidt om det vigtigste udstyr i hver kategori.
Personligt udstyr
Godt det ikke er en skønhedskonkurrence...
Godt det ikke er en skønhedskonkurrence...
Det personlige ekspeditionsudstyr er en lidt mærkelig ”størrelse”. Det skal kunne alt muligt, og alligevel er det meget forskelligt fra person til person, hvad der faktisk virker under ekstreme forhold.  

Slidstærkt: Som udgangspunkt skal udstyret være utroligt slidstærk – ca. 90 pct. af det personlige udstyr, som Christian og Mathias brugte på ekspeditionen over Indlandsisen og på Island, har de også med til Svalbard…

Lag-på-lag princippet: Grundlæggende følger Christian og Mathias princippet om mange lag (tøj) – typisk tre lag. Inderst bruger de begge to uldundertøj, som ikke lugter helt så slemt som syntetisk undertøj – der er ikke mange bade- og vaske muligheder undervejs! Christian bruger en tynd fleece udover sin uldundertrøje, mens Mathias bruger endnu et lag uldundertøj.
Yderst bruger de begge to forskellige typer skalbukser og på overkroppen bruger Christian en anorak, mens Mathias bruger en klassisk skaljakke. Når det er minus 20 – 30 grader virker ovenstående beklædning ikke af meget, men når pulkene er fuldt læsset (ca. 85 - 90 kg) kommer man hurtigt til at svede. Selv når det er rigtig koldt.
I pauserne, og om aftenen, kommer dunejakkerne hurtigt på – uden på alt det andet tøj!

Hænder og fødder: Mathias fryser meget hurtig om sine hænder og fødder, og han har derfor arbejdet en del på at finde en løsning på det problem. En del af problemet er støvlerne. Mathias bruger to par såler i sine støvler. Først et par termosåler og så et par almindelige såler. En anden vigtig ting er ikke at lade støvlerne står ”udenfor” om natten, ellers er støvlerne stivfrosne om morgenen. Derfor sover Mathias med sine støvler nede i soveposen - han har dem dog ikke på!
På fødderne har Mathias et par tynde uldsokker inderst, og et par tykke uldsokker yderst.
Hænderne er også meget udsatte i ekstrem kulde, og samtidig skal man hele tiden bruge hænderne – til at finde en position på GPS’en, spise en håndfuld nødder, slå telt op mv. For at hænderne ikke er direkte eksponeret overfor den hårde kulde, bruger både Christian og Mathias tynde inderhandsker. Handskerne er så tynde, at man uden problemer kan lyne en lynlås og udføre andet arbejde, der kræver at man føling i sine fingre. Udover inderhandskerne bruger Christian et par forede skalluffer, mens Mathias bruge sin mors hjemmestrikkede uldluffer og et par skalluffer.

På hoved: Christian bruger en fleece/windstopper hue med ”klapper” til ørene, mens Mathias bruger et ”uldrør”. Det er en evig diskussion mellem de to om, hvad der er bedst og ikke mindst hvad der er kønnest – døm selv.
Fællesudstyr
Teltet - vores hjem væk fra hjemmet
Teltet - vores hjem væk fra hjemmet
Fællesudstyret består af det udstyr, som gør os i stand til at have en normal hverdag. Alt fra gryder og pander, til vores telt.
Teltet er uden tvivl det vigtigste stykke udstyr på en hver ekspedition. I teltet sover og hygger man, forbereder sig til den kommende dag, og på de hårde dage er det teltet man går og drømmer om. Da Whiteout Adventures krydsede Indlandsisen kom det så vidt, at vi undervejs kom til at sige noget a la ”når vi kommer hjem i teltet i aften…”
Et ekspeditionstelt skal kunne klare alt slags vejr, hvilket vores ekspedition på Island er et godt eksempel på, og så skal det være nemt at sætte op, og tage ned igen. Endvidere skal det være rummeligt, så man har god plads til madlavning mv. Whiteout Adventures er så heldige at have et Svalbard 6 telt fra Helsport – verdens bedste ekspeditionstelt – som opfylder alle disse krav. Læs mere om Helsport her

For 100 år siden kunne en tandpine eller en infektion være enden på en ekspedition. Helt så slemt er det ikke i dag, da Christian og Mathias medbringer en udvidet førstehjælpskasse, som gør dem i stand til at behandle det meste. Hverken Christian eller Mathias har dog en fuld medicinsk uddannelse, men de har begge et godt kendskab til førstehjælp og så har de løbende telefonisk kontakt til ihi Bupa og læge Steffen Lyduch. 
Læs mere om ihi Bupa og læge Steffen Lyduch her.
Sikkerheds og kommunikationsudstyr
Kasse til kommuniktionsudstyr
Kasse til kommuniktionsudstyr
Udover den barske natur, huser Svalbard også et par tusinde isbjørne. Det er meget sjældent isbjørne er direkte aggressive overfor mennesker, men især duften af mad kan tiltrække isbjørne til isolerede lejrpladser. Derfor er det også lovpligtigt at bære skydevåben, når man færdes udfor Svalbards byer.
Christian og Mathias er meget opmærksomme på, at de er gæster i ”isbjørnenes land”. Det betyder, at de så vidt muligt vil søge at anvende skræmmemidler, så som kanonslag, signalpistol og gummikugler, frem for "skarp" ammunition, i tilfælde af et møde med en isbjørn.    
Det vigtigste sikkerhedsudstyr er dog ikke diverse våben mm., men derimod Christian og Mathias' GPS og kommunikationsudstyr – noget der også gør det muligt at følge med i deres ekspedition her på hjemmesiden. Men, hvordan kan det lade sig gøre – hvordan kan man sende mails og SMS’er fra midten af ødemarken?

Kassen på billede rummer svaret.
Kassen er beregnet til at beskytte fotoudstyr under transport, og er 100 pct. vand- og stødtæt. Dermed er kassen ideel til opbevaring af Whiteout Adventures livsvigtige elektroniske udstyr. Kassen vil på ekspedition til Svalbard indeholde følgende udstyr:
 - En Iridium satellittelefon – kan bruges som normal telefon og til at sende og modtage SMS’er. Endvidere kan telefonen sende mails og billeder/videoklip via mailprogrammet SKYFILE. 
 - En Thrane & Thrane bgan inmarsat Explore 300 – mini satellit, som fungerer som uplink til både internettet og som satellittelefon. Den planlagte rute ligger over den 78’ende breddegrad, hvor jordens krumning i teorien gør det umulig at anvende bgan inmarsat Explore 300. Whiteout Adventures skal på vegne af TDC teste om teori og praksis stemmer overens. 
 - Lille bærbar PC med tekst og billede behandlingsprogrammer. 
 - Kamera – som både kan tage billeder og optage små videoklip.
Alt det elektroniske udstyr bruger genopladelige batterier og for at kunne oplade batterierne medbringer Christian og Mathias et solpanel, et 12vol batteri og en transformer. Hermed er ekspeditionen uafhængig af andre energikilder end solen – verdens mest driftsikre vedvarende energikilde.
Med indhold vejer kassen ca. 20 kg.

Endvidere medbringer Christian og Mathias en ’Personal Locator Beacon’ (nødpejlesender), som hurtigt og nemt kan aktivers i nødsituationer, så redningstjenesten på Svalbard ved at de skal iværksætte en redningsaktion.
Ski og pulke
Ekspeditionspulk
Ekspeditionspulk
Christian og Mathias bruger ski fra den norske skiproducent Åsnes, og deres ski er uden tvivl det stykke udstyr som de stoler mest på. Christian og Mathias' ski har fuldt dem siden forberedelserne til krydsningen af Indlandsisen, og selvom deres ski efterhånden har tilbagelagt over 1000 km i det kolde nord, er der stadigvæk masse af kilometer tilbage i dem.  
Læs mere om Åsnes her.

Tidligere har Whiteout Adventures anvendt lette plastic pulke, men ekspeditionen på Island viste tydeligt, at denne type pulk har store begrænsninger. Derfor afsøgte Whiteout Adventures marked for ekspeditionspulke, og igen var det en producent i Norge, som viste sig at være klart bedst.
Fjellpulken har siden 1963 produceret nogle af verdens bedste pulke, og er i dag førende indenfor ekspeditionspulke. På Svalbard vil Christian og Mathias bruge to Fjellpulken 303 x-plorer 188 pulke. Pulkene er 188 cm lange og 50 cm brede (på det bredeste sted), og så har de en imponerende pakkevolumen på hele 440 liter. Pulkene er lavet af glasfiberarmeret polyester, hvilket gør dem utrolig holdbare.
Læs mere om Fjellpulken her.