Træning
Hvad enten Whiteout Adventures planlægger at deltage i et ekstremt motionsløb eller skal på ekspedition i det kolde nord, så er kost og mental forberedelse vigtige parametre i hele forberedelsesfasen. Men uden en god grundform, kommer man altså ikke særligt langt!
Som udgangspunkt mener Whiteout Adventures, at den bedste træningsmetode er, at forsøge at kopier de fysiske prøvelser du ønsker at gennemføre – bare i mindre målestok. Endvidere mener Whiteout Adventures at restitution er et vigtigt element i træningen, noget rigtig mange glemmer.
Mathias har skrevet en spændende artikel om restitution til december 2010 nummeret af LøbeMagasinet.
Læs artiklen her.
Whiteout Adventures vil på ingen måde gøre sig til træningsekspert. Alle mennesker er forskellige, og behovet for et individuelt tilpasset træningsprogram er indlysende. Nedenstående skal derfor kun ses som inspiration.
Udholdenhed
Fællesnævneren for holdets aktiviteter er udholdenhed, og det stiller særlige krav til træningen. For at kunne optimere udbyttet af træning og undgå slid- og overbelastningsskader, varierer holdet typen af træning.
Løb, cykling og svømning supplerer hinanden rigtig godt, og særligt krydstræning er en god træningsmetode, hvor en times cykeltur for eksempel afsluttes med en times løb.
På den måde får man et varieret træningspas, hvor løbebelastningen er halveret, og udholdenheden styrkes.
Overordnet set er cirkulationstræning vigtig i forhold til at træne udholdenhed, men styrketræning og stabilitetsøvelser også vigtige elementer i træningen.
Styrketræning og stabilitetsøvelser
Der er mange meninger om styrketræning. Skal man træne med tunge vægte og få gentagelser, eller lettere vægte og mange gentagelser. Gruppen af studerende fra Suhr’s Seminarium anbefaler, at medlemmerne af Whiteout Adventures træne lange sæt, med mange gentagelser og kun få og korte pauser.
Princippet er det samme for stabilitetsøvelser. Hold ”stillingen” i lang tid, eller skift mellem de forskellige øvelser uden at holde pause.
Fokusområderne for både styrketræning og stabilitetsøvelser, er kroppens kernemuskler, altså mave, ryg, hofte og baller.
Eksempler på øvelser følger.
Ekspeditionstræning
Når Whiteout Adventures er på ekspedition går holdet ca. 10 - 12 timer om dagen. Alt udstyr trækkes i en pulk (en form for slæde), som fuldt læsset kan veje op til 100 kg. Det er rigtig hårdt arbejde, især for lår og ryg.
I et land som Danmark, hvor bjerge og sne er et særsyn, kræver ekspeditionstræningen en kreativ tilgang, og et par hak i egoet...
I et land som Danmark, hvor bjerge og sne er et særsyn, kræver ekspeditionstræningen en kreativ tilgang, og et par hak i egoet...
Ved at binde et stykke reb i et par gamle bildæk, og så ellers trække rundt i skoven med dem et par timer, opnår man næsten den samme effekt som når man trækker en pulk.
Problemet med denne øvelse er, at det ser usandsynligt fjollet ud, hvilket ikke går ubemærket hen. ”Hvor er resten af bilen?” eller ”Er det vinterdæk?” er de mest brugt kommentarer.
Bortset fra det, så er det rigtig god træning, som klart kan anbefales.
Problemet med denne øvelse er, at det ser usandsynligt fjollet ud, hvilket ikke går ubemærket hen. ”Hvor er resten af bilen?” eller ”Er det vinterdæk?” er de mest brugt kommentarer.
Bortset fra det, så er det rigtig god træning, som klart kan anbefales.


