Ernæring og fysisk aktivitet

Ane gar forrest
Indlandsisen, fra vest mod øst, 600 km på 25 dage.
Da Whiteout Adventures krydsede Grønlands indlandsis i maj 2007, var holdets ydeevne og energiniveau sidst på turen meget svingende.
Derfor har holdet siden hjemkomsten arbejdet på at forbedre kosten på kommende ekspeditioner. Ekspeditionen til Island i oktober 2008, var første test af den nye tilgang til ernæring, og selvom meget gik galt på ekspeditionen, så var konklusionen klar:
Korrekt ernæring er essentielt for ydeevnen i kolde områder.

Men, hvad er korrekt ernæring?
 
Det har Whiteout Adventures sat sig for at finde ud af. Sammen med en gruppe studerende fra SUHR’s Seminariums specialelinje, Ernæring og Fysisk Aktivitet, og ihi Bupa lægen Steffen Lyduch, som har mange års praktisk erfaring fra arktiske egne, har holdet analyseret Whiteout Adventures erfaringer. Både fra ekspeditionerne i det kolde nord, og fra medlemmerne af Whiteout Adventures deltagelse i diverse ekstreme motionsløb.
 
Det har i første omgang resulteret i tre gode råd om ernæring i forbindelse med fysisk aktivitet i kolde områder. Læs mere om de tre gode råd her.
Hensigten er, at rådene skal gøre en forskel, og så skal de være nemme at efterleve - også når man er på ferie!

Whiteout Adventures vil her på siden løbende formidle resultaterne af holdets arbejde omkring ”korrekt ernæring”. Arbejdet omhandler primært ernæring i forbindelse med fysisk aktivitet i kolde områder, men du kan også læse om sportsernæring, om hvordan holdet træner, samt få et indblik i den kostplan holdet følger hjemme, såvel som ”ude”.
 
Samlet set, håber holdet, at arbejde omkring ”korrekt ernæring” kan bidrage til flere gode oplevelser i naturen, og færre skader. 
Surh’s gruppen
Surh’s gruppen består af:
  • Philip Adolph – har store interesse for kost, fysisk aktivitet og sund livsstil.
  • Emil Wärn Pedersen – fik for 10 år siden konstateret type 1 diabetes, og har siden interesseret sig for kostens betydning for det menneskelige velvære.
  • Sune George Kaaber – dyrker slev meget idræt, og er ved siden af studiet på Suhrs i gang med en uddannelse som personlig træner på instruktørskolen.
  • Jesper Tønnesen – har med en baggrund i Forsvaret på egen krop mærket, hvordan kroppen har brug for ekstra energi i forbindelse med fysisk aktivitet i koldt vejr.
  • Philip Trannerup – ønsker at optimerer interaktionen mellem fysisk aktivitet og korrekt ernæring. 
Gruppens mål: Tilegne sig praktisk erfaring gennem arbejdet med at optimerer Whiteout Adventures præstationer. Ved af følge Whiteout Adventures tæt i forberedelsesfasen, under ekspeditionen, og i den efterfølgende restitutionsperiode, vil gruppen være i stand til at rådgiver Whiteout Adventures om træning og korrekt ernæring – noget som vil indfri både gruppens og Whiteout Adventures målsætning.
Steffen Lyduch
Steffen Lyduch, ihi Bupa læge og stabslæge og chef for Flyve- og Navalmedicinsk Afdeling i Forsvarets Sundhedstjeneste og lægekonsulent for Air Greenland. 

CV
1999- : kontaktlæge ved WMA/IHI, herunder rådgivning/vurdering i forbindelse med medicinske problemer på diverse ekspeditioner til Sydpolen og Himalaya. 
1992-2002 Arctic Survival Instructor, RDAF Arctic Survival Course, Thule Air Base, Greenland. 
1992 Cold Weather Medicine / US Marine Corps, Mountain Warfare Training Center, Bridgeport, Nevada, USA. 
1992 ca. ½ år fast besætningsmedlem på Golfstream ved "Luftgruppe Vest", Søndre Strømfjord (herunder deltaget i eftersøgninger og redningsaktioner på Indlandsisen) 
1986-1990: ledende læge, USAF Sondrestrom Airbase, Greenland- Herunder månedligt tilsyn med de 4 radarstationer tværs over indlandsisen, heraf 2 placeret på selve indlandsisen.

Steffen har deltaget i flere eftersøgninger og redningsaktioner på Grønlands indlandsis.