Gletsjerkursus i Norge
Ane, Mathias og Magnus deltog den 5.-12. juni 2008 i et gletsjerkursus med Den Norske Turistforening (DNT) på gletsjeren Hardangerjøkulen i Norge. Kurset indgår, som et vigtigt led i træningen til Whiteout Adventures kommende ekspedition på Island, hvor vi skal krydse Europas størst gletsjer, Vatnajökullen.
Turen startede med en 9 timer lang vandretur fra den gamle stationsby Finse, i Midtnorge til Demmevasshytta. En sej tur gennem klipper, is og sne. Demmevasshytta er en 100 år gammel hytte, som ligger på en klippeafsats 200 meter over gletsjeren . Hytten blev bygget i forbindelse med et dræningsprojekt og benyttes i dag af DNT.
På kurset var der 12 deltagere, og fire instruktører, som blev inddelt i 3 tovhold. Et tovhold bestod af 5 personer, der var forbundet med sikringsreb, kaldet hovedtovet. Hver person var udstyret med karabinhager, reb, isskruer og sne-anker, som alt sammen skulle bruge når vi øvede personredning fra issprækker. Den første dag trænede vi bevægelsesteknikker i sprækkeområder, over snebroer og i vanskelig is. Snebroer er snefyldte issprækker, som ofte er meget ustabile og det kræver derfor stor forsigtighed at bevæge sig på dem. Mathias blev det første offer for en usikker snebro, da han gik igennem sneen og røg i til hofterne. Han blev dog hurtigt reddet.
Magnus valgte at følge Mathias’ eksempel og faldt to gange igennem snebroer, men han blev også hurtigt reddet op igen.
Samme dag trænede vi redningsteknik på klippegrund. Her øvede vi redning af en person, der skulle forestille at være faldet i en sprække. Det var god træning forud for de kommende dage, hvor vi øvede vi redning i issprækker på selve gletsjeren. Det foregik ved at en person blev sænket ned i en issprække, for at resten af holdet derefter kunne øve sig i diverse sikrings- og redningsmetoder. Det var på flere måder en grænseoverskridende oplevelse at hænge i en sprække, da sprækkerne typisk var meget dybe.
På fjerdedagen gik vi en heldagstur oppe på selve Hardangerjøkulen. Her trænede vi navigering og orientering. Desuden trænede vi forskellige bremseteknikker på stejle is- og sneskråninger. Femtedagen gik med rappelling, isklatring og færdsel på vanskelig is. Her skulle vi bruge mange af de ting vi tidligere havde lært. Især Ane fik sin sag for, da førstemanden på hendes tovhold pludselig fladt gennem en snebro. Ane fik hurtigt sikret hovedtorvet med et sne-anker og reddet sin førstemand.
Sidste dag gik vi hjem over Hardangerjøkulen og tilbage til Finse. En meget smuk tur, som mindede en del om at krydse Indlandsisen. Bare en hel del kortere.
Magnus valgte at følge Mathias’ eksempel og faldt to gange igennem snebroer, men han blev også hurtigt reddet op igen.
Samme dag trænede vi redningsteknik på klippegrund. Her øvede vi redning af en person, der skulle forestille at være faldet i en sprække. Det var god træning forud for de kommende dage, hvor vi øvede vi redning i issprækker på selve gletsjeren. Det foregik ved at en person blev sænket ned i en issprække, for at resten af holdet derefter kunne øve sig i diverse sikrings- og redningsmetoder. Det var på flere måder en grænseoverskridende oplevelse at hænge i en sprække, da sprækkerne typisk var meget dybe.
På fjerdedagen gik vi en heldagstur oppe på selve Hardangerjøkulen. Her trænede vi navigering og orientering. Desuden trænede vi forskellige bremseteknikker på stejle is- og sneskråninger. Femtedagen gik med rappelling, isklatring og færdsel på vanskelig is. Her skulle vi bruge mange af de ting vi tidligere havde lært. Især Ane fik sin sag for, da førstemanden på hendes tovhold pludselig fladt gennem en snebro. Ane fik hurtigt sikret hovedtorvet med et sne-anker og reddet sin førstemand.
Sidste dag gik vi hjem over Hardangerjøkulen og tilbage til Finse. En meget smuk tur, som mindede en del om at krydse Indlandsisen. Bare en hel del kortere.
Kurset gav os nogle utrolige natur oplevelser, samt en uundværlig viden om færden på gletsjere. Noget som vi helt sikker vil kunne drage meget nytte af på vores fremtidige ekspeditioner.










