Koordinat: S 32* 39'11'' W 070* 00'43''
Vejr: skyfrit, 20 m/s, -20*
Højde: 6962 meter

Mortens beretning fra summitdagen:

En enestående topbestigning alene, uden min vante makker!

Vækkeuret ringede klokken 05.00, og morgenmaden blev slugt hurtigt. Kun en ting i hovedet og det var afsted imod summit. Jeg begav mig afsted klokken 05.46 iført alt, hvad jeg havde af tøj både dunbukser og dunjakke.

I pandelampensskær fandt jeg hurtigt en egnet rute, som bragte mig de første 200 højdemeter op, inden det begyndte at blive lyst klokken 06.45. Mange andre bjergbestigere havde også set muligheden i vejret for et topforsøg i dag, og der var derfor lys fra pandlamper både over og under mig. Man går sin egen rute bortset fra et svagt "Olla," kommunikerer man ikke med hinanden.

Efterhånden som det blev lyst havde jeg indhentet de forreste, som havde startet tidligere på morgnen. Eneste udfordring i mellem mig og Summit var nu min egen vilje og bjerget. Efter at jeg havde tilbagelagt ca. 1/3 af dagens opstigning, begyndte det at blæse kraftigt fra skiftende retninger. Det reducerede iltindhold i luften kunne absolut mærkes. Jeg gik cirka ti skridt og så et minuts hvil på de stejle steder. Ofte måtte jeg gå sidelæns eller klatre på alle 4, men tempoet blev holdt oppe både for at undgå forfrysninger, men også fordi de mange dages forberedende akklimatisering, viste sit værd.

Klokken 08.58 nåede jeg Summit i en højde af 6962 meter som den første den dag. På toppen måtte jeg kravle for ikke at blive blæst ud over kanten i de kraftige kastevinde. Jeg fik taget de obligatoriske billeder, selvom jeg havde lidt problemer med selvudløseren på kameraet. Men minderne skulle selvfølgelig fotograferes. Jeg tilbragte en lille halv time på toppen, imens jeg ønskede, at Magnus også havde været der.
På vejen ned mødte jeg flere teams, der havde særdeles mange problemer med højden med svimmelhed og opkast til følge!

Efter at jeg kom tilbage til High Camp, besluttede jeg at pakke hurtigt sammen og sætte kursen imod Base Camp og frokost. En beslutning som krævede absolut de sidste kraftanstrengelser, men jeg nåede Base Camp 1325 lige i tid til frokost !

Gensynsglæden med Magnus var stor, og alle oplevelser blev fortalt på en blanding af dansk, engelsk og spansk til hele Base Camp!

Et par begivenhedsrige dage er passeret!

Vigtigst er absolut, at Magnus har været nødt til at opgive forsøget på at nå toppen af Mt. Aconcagua pga. problemer med ryggen! Super ærgeligt efter at vi havde haft en god akklimatiseringsproces, og Magnus derfor ikke led af højdesyge.

Magnus gik selv ned fra Camp 2 til Base Camp i en snestorm - sejt, og et klart bevis på, at Magnus har en stor sejhed og styrke til at klemme tænderne sammen, når det virkelig gælder. Magnus er kommet sikkert ned til Base Camp, hvor han sikkert nyder rigelige mængder mad og god Argentinsk rødvin.

Magnus er en super sej fyr og lever lige præcis efter et af de vigtigste principper; "Hvis alting er under kontrol, går det ikke hurtigt nok!”

Efter endnu en hæsblæsende nat, hvor vinden i perioder rundede 40 m/s, og teltet derfor igen blev presset til det yderste, har Morten i dag flyttet sig selv og sit udstyr op til det, der er High Camp, og som vil blive udgangsstedet for Mortens solo topforsøg i morgen. Morten forventer at forlade High Camp klokken 06.00 og tidligst være på toppen klokken 12.00.

Efter endnu en nat hvor vejrguderne, specielt afdelingen for kraftige vinde lavede ballade har vinden nu delvis lagt sig.

Vi udsatte afgangen til klokken 1030 og fik dermed super vejr under vores march til Camp 2 / Nido de Condores (5560m). Opstigningen var væsentlig mere behagelig end da vi tilbagelagde turen i går, hvor vi havde ekstreme
kastevinde.

Vi ankom i god tid (ca. 2,5 time) og har ikke mærket højden ret meget. Magnus har dog stadig lidt ondt i nakken, men det klare "ekspeditionslægen"! Morten har studeret den kommende del af ruten, imens Magnus
har taget en velfortjent "morfar". Vejret begynder at arte sig og vi forventer at det vil være fordelagtigt vejr til topforsøget på tirsdag - passer os perfekt:)))

I morgen går vi optil High Camp / Berlin (5930m) med forsyninger og
returnere derefter tilbage hertil for at overnatte.

Dato: d. 5. februar 2010
Koordinat: S 32* 38'14'' W 70* 01'49
Vejr: Overskyet, 15-35 m/s, 4*
Højde: 5560 meter

Det har været ekstremt blæsevejr hele natten, og det er helt utroligt, at vi stadig har et telt. Flere gange i løbet af natten blev vi vækket ved, at teltet var ved at lette andre gange ved, at teltdugen var presset helt ned over vores hoveder. Morten var ude og inspektisere barduner og pløkker flere gange i løbet af natten men vores gode forarbejde tidligere på dagen, da vi rejste teltet gjorde, at vi kunne føle os trygge, selvom teltet blev presset til det yderste. I løbet af natten gik 3 ud af 7 telte i stykker her i campen. Det blæser stadig, så vi må ikke håbe, at det bliver vores telts tur i nat.

På grund af den ekstreme vind udskød vi afgangen her til morgen, så der var en chance for, at solen kunne varme os på vores tur imod Nido de Condores. Kraftige kastevinde var flere gange ved at blæse os omkuld og længere ned af bjerget. Kastevindene medbragte sne, is og hagl samt til tider sten og små klippestykker. Det lykkedes os at tilbagelægge opstigningen til Camp 2 i 5560 meters højde på ca. 2 timer. Undervejs passerede vi snegrænsen, og temperaturen faldt mærkbart.

I morgen flytter vi vores lejr til Camp 2, som hedder Nido de Condores, så vi er begyndt at forberede os på de lave temperature.

Dato: d. 4. februar 2010
Koordinat: S 32*38'42'' W 070*02'37''
Vejr: Let skyet, 24 m/s, 8*
Højde: 5050 meter

Vi har i dag forladt Base Camp og begyndt vores opstigning mod toppen.

I går aftes inden afgang fra Base Camp gennemgik vi det obligatoriske lægetjek og fik begge målt høje iltprocenter i blodet, hhv. 81 og 91%. Vi har indtil nu ikke haft tegn på højdesyge, men er klar over at risikoen er der under hele bestigningen og er meget opmærksom på at tage det i opløbet. Inden vi forlod Base Camp talte vi med et dansk team der netop havde måtte opgive deres forsøg på at nå toppen i år. De havde været ramt af akklimatiseringsproblemer stort set fra dag 1 med svimmelhed, hovedpine, diare og opkast til følge. De resterende i gruppen opgav i 6400 meters højde pga. stærke kastevinde.

I morges pakkede vi teltet ned i kraftig vind i Base Camp og var under vores march imod Camp Canada (5050m) meget spændte på vindforholdene i Campen. Undervejs var der i perioder særdeles kraftig blæst, hvis vi ikke havde haft vores vandrestave til at støtte os til var vi uden tvivl blevet blæst omkuld og i værste fald ned af bjerget. I følge vejrudsigten forbliver vinden kraftig de næste dag, for så at løje af på mandag/tirsdag. Denne vejrmelding har vi brugt til at fastlægge vores forskellige lejre undervejs imod toppen. Sådan forstået at vi i løbet af de kommende dage bevæger os via Camp 1 og 2 imod High Camp (5930m) og vi dermed er klar til den endelig strækning immod toppen, når vinden efter planen løjer af.

I Camp 1 har vi en fantastisk udsigt 360* rundt, imod øst toppen af Mt. Aconcagua og resten af kompasset rundt eminent udsigt over bjergmassiver, geltchere og smeltavandsfloder. Camp 1 er dog meget forblæst og i perioder er vindhastigheden oppe på over 30 m/s. Vi har derfor stormsikret teltet efter alle kunstens regler. Imorgen går vi til Camp 2 / Nido de Condores i 5560 meters højde for at akklimatisere samt for at medbringe resupply iform af nødvendigt udstyr, proviant og gas.

Dato: d. 2. februar 2010
Koordinat: S 32* 38'42'' W070* 02'37''
Vejr: Letskyet, 10 - 18 m/s, 8*
Højde: 5062

I dag har vi båret vores ekstra forsyninger til Camp Canada i 5062 meters højde.

Vi startede med et solidt morgenmåltid med scrambled eggs og ristet brød, og batterierne var derfor helt opladte. Klokken 08:41 begav vi os afsted med 5 dages proviant, gas, dunjakker steigisen etc. - stort set alt hvad vi skal bruge på bjerget, undtaget det udstyr vi ikke kan undvære hernede i Base Camp.

Opstigningen var hård især istarten, hvor vi i løbet af det første kvarter allerede var steget 115 højdemeter. Vi havde valgt at starte tidligt for at undgå at skulle klatre opad i den stærke middagssol. Klokken 1120 ankom vi til Camp Canada i 5062 meters højde, i god stil og væsentlig hurtigere end vi havde turde håbe på inden påbegyndelsen af marchen. Endnu vigtigere uden symptomer på højdepåvirkningen (ingen hovedpine eller svimmelhed), men selvfølgelig kan vi mærke at der er mindre ilt i luften efterhånden som vi kommer op i højden og vi dermed bliver hurtigere forpustet.

Vi fandt et egnet sted at efterlade vores medbragte forsyninger. Herefter fandt vi et lækkert sted i læ for den kraftige højdevind og nød en god time i solen på skjopldet. Vi brugte kun 39 minutter på at komme ned til Base Camp igen - så nu har vi nogle timer til at hvile i inden vi skal have den kommende uges sidste civiliserede aftenmåltid.

Imorgen starter nemlig selve vores bestigning, hvor vi går optil Camp Canada igen, denne gang med alt udstyr. Herefter begynder udlægningen af de næste depoter i lejr 2 og 3 inden vi kan sigte mod summit om ca. 5 dage. Vi føler os rigtig godt akklimatiseret og i god form og ser frem til de kommende udfordringer i den tynde bjergluft.

Dato: d. 31. januar 2010 + d. 1 februar 2010
Koordinat: S32*39'16'' W070*03'51''
Vejr: Solskin, 5-10 m/s, 15*
Højde: 4370 meter

Dagen i går begyndte kl. 7 med sammenpakning af vores camp i camp Confuencia. Derefter påbegyndte vi dagens etape med mål i Base Camp, en distance på 16.71 km. og en højdeændring på 970 meter. Med fuld oppakning og friske energidepoter lagde vi et godt tempo for dagen.

Ruten bragte os igennem en smuk frodig dal, hvor utallige smeltevandsbække og floder skulle passeres, og gav os udsigt til det fantastisk bjerglandskab. Godt 3 timer inde i ruten begyndte en bradt og hård opstigning, der kostede en del sved og anstrengelser. Modet kom dog hurtigt tilbage, da vi spottede Base Camp, og tempoet forblev højt. Dog skulle et kuperet morænelandskab passeres, før vi 3 timer og 45 minutter senere kunne lægge de tunge rygsække fra os og begynde at lede efter en velegnet plads til vores telt og hjem de næste 4 dage.

En lang dag på små 7 timer fik sin ende i madteltet i fuld snak med et spansk team, der netop var retuneret fra summit. Godt fulgt i seng af en flaske rødvin flød røverhistorierne lystigt, og de kreative idéer spirede.

Dagen i dag står på detailplanlægning af den kommende opstigning og depotfordeling. Resten af dagen står på klargøring af grej og rygsække, samt måske en morfar. I morgen går vi op til depot 1 i camp Canada i 5050 meters højde. Derefter retunere vi til Base Camp for at overnatte.

Dato: d. 30. januar 2010
Koordinat: S32* 48.40 W069* 56.33
Vejr: Let skyet, 5-13 m/s, 15*
Højde: 3400 meter

Efter at have afsendt turdagbog i går gik vi i gang med madlavningen, og skulle derfor koge en liter vand på vores medbragte multifuelbrænder. Af uforklarlige årsager var brændstofslangen desværre utæt. Sandsynligvis fordi vi ikke havde pakket brænderen sammen forrige aften, og den dermed kan have været udsat for et klem eller lignende, da vi er kravlet ind eller ud af teltet. Vi kan jo selvfølgelig ikke gennemføre resten af denne ekspedition uden et kogeapperat til at smelte sne på til drikkevand i højden etc.

Hvad gør man så?

Efter at have drøftet problemet og afvejet de forskellige muligheder, blev vi enige, om at Morten skulle suse ned i dalen og forsøge at skaffe en ny brænder, samtidigt med at Magnus fortsatte vores planlagte Klimatiseringsprogram.

Morten begav sig afsted klokken 06.13 i skæret fra månen og efter halvandentimes hurtig gang ned igennm slugten, var han nede i dalen og med lidt hjælp fra en gemytlig kioskejer, fik han fremskaffet en ny brænder og en en liter iskold øl i løbet af kort tid. 2 timer senere var Morten tilbage i Camp Confluencia, hvor vi kunne nyde den nu lunkne øl i skyggen af teltet og glæde os over en possitiv løsning på problemet.

Det er absolut ikke optimalt, at sådan et problem opstår, men heldigt at når det nu skulle ske, at det så sker relativ nær civilisationen, i stedet for i 6000 meters højde og snestorm. Da vi jo skal bære vores udstyr på ryggen, har vi blandt andet gjort den prioritering kun at medbringe en brænder. I dette tilfælde ikke superfedt, men vi bliver nødt til at skære ind til benet mht. vægten.

Magnus har haft en super tur op imod Plaza des Mulas og fået et indblik i den første del af ruten i morgen, som bringer os op til Base Camp i 4250 meter.

Vi har det begge godt, og mener at være rigtig godt akklimatiseret.

Dato: d. 29. januar 2010
Koordinat: S 32* 40'30'' W 069* 58'40''
Vejr: Let skyet, 5-13 m/s, 14*
Højde: 4210 meter

Efter en lang og god nattesøvn og ikke mindst en omgang frosties forlod vi vores midlertidige lejr Camp Confluencia. Afsted på dagens akklimatiseringstur til Plaza Francia i 4200 meters højde. Solen var stået op, men pga. de stejle klipper til alle sider af den slugt vi gik igennem, var det først ved 10 tiden at solen nåede ned i bunden af slugten og kunne varme os. Egentlig ok, i og med at vi stadig er i en begrænset højde og dermed er det stadig rimeligt varmt.

I morges lå temperaturen på -2* og der var et tyndt lag is ovenpå smeltevands vandløbene. I løbet af dagen er det blevet væsentligt varme og vi har igen fået brug for vores solhatte og solcreme med en faktor hvad der svare til hvid maling - vi gør alt hvad vi kan for at undgå solforbrændinger.

Vores første rigtige akklimatiseringstur forløb perfekt. Vi havde beregnet at skulle bruge 4 timer på opstigningen og efter 3 timer og 30 minutter var vi fremme og fandt et sted i læ og sol, her tilbragte vi en times tid på skjoldet inden turen igen gik ned af.

Nu er vi tilbage i vores midlertidige lejr, hvor vi har delt en pakke spegepølse direkte fra den svedige indpakning - nok ikke helt efter de danske fødevare myndigheders forskrifter, men super for os. Imorgen går vi optil Base Camp Plaza des Mulas på en akklimatiseringstur, som nok tager det meste af dagen inden vi er tilbage her i Camp Confluencia.

Dato: d. 28 januar 2010
Koordinat: S 32*45.488 W 069* 58.029
Vejr: Skyfrit, 7 m/s, 36*
Højde: 3432 meter

Efter at have fået udstedt ekspeditionstilladelsen, spist et par sandwich og drukket et par colaer kørte vi fra Mendoza og til Penitentes. En smuk tur. Efter at have været i Mendoza med 1,6 million indbyggere var det rart at komme væk fra larmen og smoggen. Køreturen tog 3 timer og bragte os fra 750 højdemeter op i 2950 højdemeter og igennem meget flot og uberørt natur, præget af stejle klipper gennemskåret af smeltevandsfloder.

Efter at have afleveret vores ekstra udstyr, som vi skal bruge under selve topbestigningen dvs. vores plasticstøvler, duntøj og supplerende proviant til mulddyrsførene, blev vi transporteret i en 4WD hentil til den egentlige indgang til nationalparken Aconcagua Proveincial Park hvor vi cheked ind. Vi gik fra Horcones i 2950 meter og op til Plaza onfluencia i 3432 meters højde på godt og vel 2 timer med nogle lange pauser indlagt for at nyde naturen og sikre at vi ikke kom dårlig fra start mht. akklimatiseringen.

Plaza Confluencia ligger smukt placeret imellem stejle bjerge og med udsigt imod sydsiden af Mt. Aconcagua. Imorgen tager vi på en akklimatiseringstur til Plaza Francia i 4200 højdemeter, men returnere tilbage til denne lejr
for at sove.

Gå højt og sov lavt er en af de vigtigste punkter for at få en succesfuld bestigning i sidste ende!

Vejr: Overskyet, regn, vindstille, -2*
Højde: 2333m

Efter en "våd" men kort aften var vi ikke sønderligt klare i hovedet da vækkeuret ringede 0600, men hurtigt ned til morgenbordbuffeten og få fyldt depoterne op skyllet ned med et par kolde colaer gjorde alligevel diverse tømmermænd godt og inde længe sad vi i vores 4x4WD klar til nye indtryk.
Denne dag ville komme til at byde på mange utrolig oplevelser...

Ngorongro er et hul i jorden - dvs. bunden af et kæmpe krater skabt efter at toppen af en vulkan er faldet ned i bunden. I alt består Ngorongoro Conservation Area af 8288km2 store sletter og vulkanske bjerge.
Ngorongoro må betegnes som en af Afrikas absolutte store attraktioner. Det vrimler med gnuer, zebraer, gazeller og bøfler samt i de sumpede områder fandt vi flodheste og "phumbaer".
Den største oplevelse var dog uden tvivl at studere løverne på tæt hold som dog ikke var sultene imens vi var der. Men de styre savannen!!!

I Arushia fandtvi en shuttlebus til at fragte os og en masse lokale til Nairobi i Kenya. En ekstrem oplevelse at køre med vandvittig hastighed over hullede veje og elendige grusveje i en bus der var ved at falde fuldstændigt fra hinanden. De lokale tog det dog meget roligt og efterhånden faldt vores puls tilsvarende;) I et vandvigtigt øjeblik var den bagerste del af bussens passaserer vægtløse og svævede en halv meter oppe i luften pga. det enorm ujævne underlag, hvilket resulterede i at Morten efterfølgende befandt sig rodende rundt på gulvet sammen med æg, frugter og andre handelsvare sammen med det sæde han lige havde siddet på i den bælravende mørke bus som ufortrødent forsatte den hasarderede kørsel.

Ved ankomst til grænseovergangen imellem Tanzania og Kenya var forvirringen total og et par lokale svindlere fik held med at planke os for nogle "kenyanske shillings" ved at udgive sig for toldarbejde. Vi opdagede plattenslageriet, men for at undgå at eskalere sitiuationen lod vi være med at gøre mere udaf hændelsen og fortrak hurtigt til sikker Kenyansk territorium.
Fedt at ankomme til Nairobi og kunne lade sig indkvarterer på et lækkert hotel klokken 0130 og bestille en omgang room service.

I dag går turen til Karen Blixens hjem inden Morten flyver tilbage til DK og Magnus forsætter på safari og andre spændene oplevelser i Kenya.

Vejr:Formiddag; overskyet, eftermiddag; skyfrit, vindstille, 28*
Højde:1230m

Dejligt med en restitutionsdag i afslappende omgivelser. By rundtur i Moshis snævre beskidte gader med besøg på det lokale markede var spændene, men ikke særlig appetitlig.
Efter en velfortjent hviledag i Moshi, var vi atter klar til at komme ud og få en på opleveren, denne gang i den mere afslappede retning iform af safari.
Første dags safari havde vi planlagt til Lake Manyara national Park som er en af Tanzanias mindre parker på blot 320km2, hvoraf søen fylder to tredjedele. Lake Manyara har en speciel vegatation med høje figen- og maghonitræer, akaciebevoksning, marsk-områder samt græsland.

Under vores rundtur i parken så vi vandbøfler, gazeller, bavianer, giraffer, zebraer, antiloper og heldigvis også en del elefanter. Det var fantastisk at få mulighed for at komme tæt på dyrene - især elefantarne og studere disse prægtige dyr i deres vante omgivelser.
Efter safari i parken kørte vi videre til Highwiev Hotel, hvor vi tilbragte aftenen i baren med lokal dans, musik og for Magnus lige rigeligt med forfriskninger....

Vejr: Overskyet, styrt regn, 0 m/s, 18*
Højde: 880 meter

Efter en mentalt udfordrende bustur tilbage til vores hotel i Moshi er det tid til at gøre status over den første del af denne tur.
Planlægningsmæssigt har alt kørt efter planen. Det var et sats at ankomme til Tanzania 3 timer før vi skulle afsted på den første etape, men vores bagage ankom sammen med os til tiden - det virkede derfor rigtig godt for os.
Vi er blevet mødt af imødekommendehed og servicemeinded personale på hotellet som virkelig ønsker at deres gæster får en god oplevelse imens de er i Moshi, Tanzania.

For at få adgang til den national park som Mt. Kilimanjaro ligger i er man, som tidligere nævnt, tvunget til at hyre lokale bærer, kok og guide primært for at reducerer mængden af lokale arbejdsløse.
En super oplevelse at få serveret the og popcorn ved ankomst til lejrene, have adgang til et kemisk toilet osv. Men især det nære forhold man får til hjælperne, udveksling af livshistorier og indblik i deres verden har været en stor ubetalig oplevelse.

Mt. Kilimanjaro er en fantastisk naturoplevelse og bestemt et besøg hver, hvis man er til super flot og varieret natur iform af regnskov, højlandssletter og enormt smukt vulkanskbjerglandskab i kombination med udfordrende terræn uden at være teknisk krævende.

I dag skal vi ud og se på byen inden vi imorgen tager på safari i Arushia Natinal Park og Nserengeti Park i overmorgen, hvor vi også sender turdagbog fra.

Vejr: skyfrit, 4600m; 2 m/s og -5*, 5500; 8 m/s og -15*,
Højde: 5895

Efter nogle urolige timer i soveposerne ringede alarmen klokken 2330 og det var tid til vores topbestigningsforsøg.
Som altid, havde vi klargjort alt udstyret dagen for inden, dette giver en bedre arbejdsgang om natten, hvor der ellers kan være risiko for at glemme nogle ting pga. at man ikke helt er vågen endnu.
På bjerget var der allerede mange lys fra forskellige hold på vej imod summit i den stjerneklare nat. Alle arbejdende i et lavt tempo for ikke at overanstrenge sig fra starten, da der venter mange timer inden man er tilbage i High Camp (4630m).

Vi begav os afsted i mod summit med pause ca. hver time og med en opstigning på ca. 250 m/t i starten. Efterhånden faldt temperaturen og vinden tiltog til frisk vind.
Som højden steg og iltindholdet i luften dermed faldt, justerede vi vores tempo tilsvarende ned, så vi de sidste 500 m imod summit gik med ca. 150 m/t - også for at undgå at ankomme til toppen inden solopgang.
Klokken 0615 ankom vi, samtidigt med en del andre hold som de første til toppen af Afrika; Mt. Kilimanjaro.
En storslået udsigt fra toppen udover vulkan krateret, gletchere og det omgivende afrikanske højland.
Efter at have nydt glæden over succesfyld bestigning samt de mange andre sanseindtryk gik turen atter ned til High Camp.

I High Camp hvilede vi et par timer inden vi forsatte ned af "Kili" via en anden rute end den vi benyttede på vejen op, nemlig Mekwa ruten. Den første del af ruten gik igennem utrolig smukt og variende bjerglandsskab.
Efterhånden blev vegatetionen højere og omkring 3500 meters højde begyndte den egentlig regnskov.
Efter -1600 højdemeter ankom vi efter 3 timer til Mekwa Camp (3000m), hvor man normalt overnatter inden den sidste etape ned af "Kili". Vi var dog rigtig godt gående - så efter en hurtig forfriskning forsatte vi videre.
Vi passerede nu igennem en facinerende højlands regnskov med en helt enorm variation af planter og træer. I 2600 meters højde så vi en Blue monkey ("Blå abe) familie som boede, spiste og legede i trætoppene. I 2000 meters højde var der nogle meget nysgerrige Black and white monkeys (Sort og hvid
aber) som interreseret iagtog os - imens vi fotograferede dem.

Klokken 1515 ankom vi til Mekwa Gate (1645m) som var denne turs endepunkt.
Endnu en ekspedittion succesfuldt og veloverstået.

Koordinat: S 03*05,935 E 037*22,700
Vejr: Skyfrit, 2 m/s, 0 * Morgen, 20* aften
Højde: 4643m

Dagens rute startede ud med en ganske stejl stigning på ca. 50% i gennemsnit. Stigningen bød på en del teknisk klatring, men dog uden behov for sikring.
Et utrolig bjerglandskab med uberørt natur så langt øje rækker og masser af frisk (tynd) bjergluft.
Efter stigningen bevægede vi os igennem forskellige dale og højde rygge indtil den afsluttende opstigning imod High Camp (4643m) som vi ankom til i god stil og uden symptomer på højde syge.
Nu skal vi have fyldt depoterne op og restituerer MAX inden vi iværksætter topforsøget i nat omkring klokken 0030.

Koodinat: S 03* 05,737 Ø 037* 19,758
Vejr: Overskyet, tåget, 5 m/s, 0-5*
Højde: 3940m

Efter en fantastik stjerneklar nat, hvor mælkevejen og mange andre af den sydligehalvkugles stjernebilleder kunne ses, vågnede vi op til overskyet, fugtigt og koldtvejr.
Nattesøvnen har ikke været optimal primært pga. manglen på liggeunderlag!!!
Efter et solidt morgenmåltid kastede vi os over dagens distance på 7,3km og 830 højdemeter. Dagens første mål var Lawa Tower i 3888m som krævede en del klatring med det yderste af neglene. Udsigten fra toppen havde ubetinget været eminent, så fremt at sigtbarheden havde været over 2 km. Vi måtte primært nøjes med sejrsføgelsen af at have bestiget et teknisk svært bjerg.

Derefter var det tid til en kort frokost, hvorefter turen gik i fuld fart imod Baranco Camp (3984m) som vi nåede frem til klokken 1450. Undervejs imod Baranco Camp passerede vi igennem et impornerende område med utrolig mange forskellige planter og træer som kun findes på Mt. Kilimanjaro.

Fra Baranco Camp er der en super udsigt over det omkransen bjergområde og fine muligheder for at gennemgå første del af morgendagens rute som ligger ud med en 260 m stejl opstigning.
Ruten imorgen bliver sej og da vi planlægger at begynde opstigningen imod summit klokken 2300 imorgen aften, bliver de kommende dages tur dagbog reduceret, men vi garanterer at følge op med en detaljeret dagbog, efter en forhåbentlig succesfuld bestigning senere.
Nu er regnen begyndt at falde og vi napper en lur inden aftennsmaden.

Koordinat: S 03* 04.287 E 037* 16.483
Vejr: Skyfrit, 2 m/s, 22*
Højde: 3810

Efter et overdådigt aftensmåltid, bestående af aspargssuppe, barberque marineret oksekød og braseret kartofler, efterfulgt af friske bananer og appelsiner, var vi mere end klar til at kaste os i soveposerene for at indhente nattens søvn underskud.
En proviant standard der ligtger væsentlig over vanligt niveau, hvor vi normalt må nøjes med frysetørrede rationer.

Vækkeuret ringede klokken 0700 og ikke mange minutter senere ankom en vores lokale hjælpere med varmt vand til en lille morgen afvaskning. Derefter stod den på varm grød, pandekager og hvad en normal dansk brunch indeholder...
mumssss!

Vi startede hårdt ligefra morgenstunden og efter 3 timer i terræn med lav vegation og støv, havde vi tilbagelagt 5,2 stejle km. Vi ankom til Camp 2, Shira camp (3.810m). Efter at have været over et mindre bjregpas på vejen i 3.848m.
Efter frokost og en lille morfar, har vi her i eftermiddag været ude på en kortere akklimatiseringstur, et stykke længere oppe af ruten, hvor vi fik mulighed for at se hele Mt. Kilimanjaro uden skydækket der har skjylt vores mål de seneste par dage.

Nu er vi tilbage i Camp 2, mætte og klar til og hoppe i poserne.
Morgendagens program er hårdt med over 1000 højdemeter i skuperet og blæsende terræn.

Koordinat: S 03* 05,743 Ø 037* 16,004
Vejr: Formiddag: Overskyet, vindtille, 30*    Eftermiddag Sol/overskyet, 3m/s, 15*
Højde: 3031m

Efter en planmæssig rejse frem til vores udgangspunkt er vi nu kommet frem til Camp 1 (3000m).

Vi fløj fra Kastrrup i går eftermiddags og efter en kort mellemlanding i Frankfurt. Satte vi os godt tilrette på buisness class i et Condor fly med kurs imod Kilimanjaro Internationale Lufthavn. Her nød vi en 3-retters menu skyllet ned med en udmærket rødvin - det hele rundet af med en Bailyes.
Selvom vi havde ekstra benplads og diverse sovehjælpemidler blev det dog ikke til megen søvn, imens flyveren transporterede os et godt stykke syd for ækvætor .
Efter afhentning i lufthavn, omklædning og morgenmad på hotellet fik vi lejlighed til at hilse på det hold af og lokalkendte som vi jo har til rådighed under ekspeditionen.
Flinke fyre som allerede har lært os en del om botanikken og det Tanzinieske sprog. (Overskriften betyder "hej") Trods søvnmanglen og deraf følgende træthed har vi har en fantastisk dag, hvor vi har gået igennem tæt tropisk regnskaov.
Vi har nået dagens mål i god stil, vanligvis langt foran andre hold på den nederste del af Mt. Kilimanjaro.
Vores lokale stab af iverige hjælpere har nu indrettet vores lejr og er i fuld gang med at forberede aftensmaden.

Koordinat: N 43* 21.152 E 042* 26.275
Højde: 5.642
Vejr: Skyfrit, -10, 0-5 m/s 

Vækkeuret ringede klokken 03.30 og med tyk rimfrost på indersiden af teltet, var det en udfordring at komme ud af soveposen. Vi fik tændt brænderen, så vi kunne få en omgang varm havregrød at starte dagen på.
Magnus havde ikke helt genfundet appetitten, men forsøgte alligevel at få fyldt depoterne op, inden den med garanti, største prøvelse på denne ekspedition.
Klokken 04.36 forlod vi Camp 3 med tændte pandelygterne og retning mod toppen af Europa og Mt. Elbrus.
Der var også andre bjergbestigere, der var tidligt oppe og skærene fra deres pandelamperne kunne ses flere andre steder på den første del af opstigningen. Magnus lagde ud i et højt tempo, og efter en times godt arbejde, havde vi overhalet det forreste hold bjergbestigere, som bestod af et tysk team. Så nu var der ikke andre i mellem os og toppen.
Det betød samtidigt, at vi selv blev nødt til at træde spor i ca. 10 cm nyfalden sne. En hård opgave i fem kilometers højde. Muligheden for at nå toppen som dagens første, og dermed få oplevelsen af at være alene på Europas højeste punkt gjorde, at vi fastholdte et højt tempo og øgede distancen til ”forfølgerne”.

Temperaturen i de tidlige morgentimer var -10 grader og en moderat modvind på omkring 5 m/s gjorde det til kold fornøjelse. Især fødderne var udsatte og vi måtte passe for at undgå at få forfrysninger.

Omkring klokken 07.00 kom vi ud af Elbrus' østligetops skygge og fik dermed dagens første varmende solstrejf, som var med til at holde motivationen oppe. Efter yderligere 2 timers fysiske strabadser, ankom vi klokken 09.02, som dagens første team til toppen af Mt. Elbrus - 5.642 meter over havets overflade.

Et imponerende panorama udfoldede sig under os; skydækket lå lavt, så det kun var kun toppene af de omkringliggende bjerge, som var synlige. At stå alene på toppen af Europa og nyde den friske ”blå” bjergluft gjorde oplevelse helt unik – en oplevelse som bestemt kan anbefales.

Nedstigningen til Camp 3 tog omkring 2 timer, og efter en kort tænkepause besluttede vi at nedbryde Camp 3 og forsøge at nå ned til Azau by, som ligger ved foden af Elbrus i 2.400 meters højde.

Fremme i Azau har vi nu fået et tiltrængt bad, hængt udstyret til tørre og drukket det obligatoriske antal øl og dertilhørende pizzaer.
Ingen tvivl om at vi kommer til at sover godt og længe....

Koordinat: N 43*19.896  042* 27.498
Højde: 4.687 - 5.300 meter over havets overflade.
Vejr: blå himmel og sol

Vi sover ikke så godt på grund af det lave iltindhold i luften. Det betyder, at vi tit er våger og dermed ikke får særlig meget sammenhængende søvn. Efter en lang nat, hvor Magnus døjede med kraftig hovedpine, vågnede vi op til en fantastisk udsigt – fra Europas tag, og udover de Kaukasus bjerge.

Vi blev enige om, at Magnus skulle blive i Camp 3 for at restituere så meget som muligt, inden vores top-forsøg i morgen. Morten forlod derfor Camp 3 alene, klokken 0800, med kurs mod High Camp i 4900 meters højde.
Vejret var perfekt og efter et par timers arbejde i den tynde luft, var Morten oppe i 5300 meters højde.  
Herfra kunne han se resten af ruten. Det er planen, at vi i morgen skal starter omkring klokken 0400, imens det stadig er mørkt. Det er en stor fordel at have set ruten inden, og Mortens tur i dag, har dermed givet os gode muligheder for at forberede os på bestigningen i morgen. 

I dag er der også blevet tid til lidt felthygiejne, i form af kolde afvaskninger med sne!

I løbet af dagen har Magnus fået det væsentligt bedre, og vi ser nu begge frem til en kanon oplevelse i morgen. 

Koordinat: N 43*19.896  042* 27.498
Højde: 4.687 meter over havets overflade
Vejr. Whiteout, -5*,10 m/s formiddag – eftermiddag skyfrit, 5*, 5* 

Vækkeuret ringede tidligt i dag, da vi satsede på at komme af sted inden uvejret kom.
Det nåede vi dog ikke - og i stedet for måtte vi begive os af sted i whiteout og en sigt på under 5 meter. Efterhånden som vi kom længere op, blev vejret bedre og til sidst klarede det op.

Nu er vi i Camp 3, som ligger 4.665 meter over havets overflade. Vi er godt brugte efter endnu en hård dag. Højden begynder at kunne mærkes, og især Magnus lider af hovedpine og mangel på energi.

Vi håber, at en afslappede eftermiddag og en restitutionsdag i morgen kan kurere ham, så han er klar til fredag, hvor det for alvor går løs og vi går i mod toppen af Europa.

Koordinat: N 43*17.428 E042* 27.688
Højde: 3470 + 3882
Vejr: Skyfrit, 25 + 10*, vind 2 - 12 m/s

Vi gik af sted i perfekt vejr – super klar til nogle fantastiske dage på bjerget.
Efter en kort tur i en af de sædvanlig Ladaer, med tagbagagebærer og fuld drøn på anlægget, ankom vi til dagens udgangspunkt – Diesel Huts, som ligger 3.460 meter over havets overflade.
Her slog vi lejr og efterlod det meste af vores grej, inden begav vi os af sted mod dagens mål.

Dagens akklimatiseringstur gik til "The Barrels" – 3.800 meter over havets overflade. Det er et gammel fuel depot, som er ombygget til vandrehjem. Herfra forsatte vi til det der skal være vores Camp 2 - 3.881 meter over havets overflade. Her ”flytter” vi op i morgen.
Vel tilbage i Camp 1, er vi gået i gang med at forberede os på morgendagens nye udfordringer.

Kordinat: 43*14.482' E042*28.978 + N43' 14.494 E042* 28,893
Højde: 3460 + 3466
Vejr: solskin- torden - regn, 23/16*, 2 m/s 

I dag startede vi ud i højt solskin - klar til at komme ud i den friske luft og give den gas.Kort efter start, passerede vi grænseområdet indtil Georgien med dertil hørende risiko for at blive nakket af lokale partisaner. Heldigvis viste denne frygt sig at være ubegrundet.
Efter et par timers hårdt arbejde ankom vi i ”god stil” til dagens første bestemmelsessted – 3.460 meter over havets overflade, hvor der var en fantastisk udsigt udover de omgivende bjergmassiver. Heriblandt Europas højeste bjerg Mt. Elbrus. 
Dermed fik vi også en god lejlighed til at studere den nederste af Mt. Elbrus, som vi skal kæmpe os op ad, de næste to dage.  Glade kunne vi konstater, at det er dette fantastiske og meget imponerende bjergområde, der skal danne rammen om en den kommende uges udfordringer.
En hel uge blandt et utal af flotte gletsjere og sneklædte bjergtoppe, hvad mere kan man ønske sig?

Efter at have nydt en velfortjent forfriskning, forsatte vi dagens aklamatisering. Efter en kort, men teknisk nedstigning, klatrede vi videre opad. En vanskelig passage var sidste forhindring før vi til sidst på det højeste punkt på Mt. Cheget – 3.466 meter over havets overflade. 

Efter en hård nedstigning, som tog os gennem en kløft, med mange løse sten og enkelte større sneklædte områder, ankom vi til vores udgangspunkt. Her sidder vi nu og nyder dagens arbejde, og et par kølige forfriskninger. 

Vejrudsigten i vores område, ser ikke for god ud, men ikke desto mindre starter vi i morgen på første stræk. Forhåbentlig vil vi de kommende dage være i stand til at arbejde os op over skydækket, og dermed ikke være hæmmet af alt for meget nyfalden sne. Lige som med andre aktivitet, der foregår i naturens ekstrememiljøer, er vi her på naturens præmisser, som vi så på bedste vis må forsøge at vende til vores fordele!

Koordinat: N55 24.797 E010 43.500
Højde: 10 meter
Vejr: Overskyet, 16 grader, 6 m/s

Så er afrejsedagen kommet - den har vi ventet længe på. Efter en yderst spændende taxatur fra Moskva lufthavn og indtil downtown Moskva fandt vi vores hotel - på 4 etage!
Turen op ad trapperne, med alt baggangen, er dog kun en minimal forsmag på de udfordringer, der venter os den kommende uge i Kaukasus bjerge.
Vi brugte et par timer på en byvandring, hvor vi fik set de vigtigste af Moskvas seværdigheder, herunder den Røde Plads, forskellige parker, Lenin og Stalin og aber med tøj på ... 
Det lykkes også at få serveret en del russisk øl - vodkaen venter vi dog med.

Et af de vigtigste elementer er beklædningen. Alt efter udfordringens udsigter er det vigtigt at forberede sig på ens beklædning. En grundidé som går igen igennem alle ekspeditioner er lag-på-lag princippet. Typisk består dette af tre lag: indre, mellem og ydre. Alt efter ens personlige erfaringer og behov kan dette bestå af forskellige typer materialer f.eks. uld/syntetisk/fleece osv. Overordnet set skal følgende dækkes godt til:

-Hoved                         (størstedelen af kroppens varmetab sker fra hovedet)
-Krop                            (sved skal undgås og samtidig skal man være mobil) 
-Fødder/hænder        (disse kropsdele er især udsat for kuldepåvirkning i form af forfrysninger)

Man finder ikke to med samme mening om hvorledes den ultimative beklædning skal stykkes sammen. Dette gælder undertiden selv også for Whiteout Adventures, hvor bølgerne til tider går højere end udfordringerne om hvorvidt uld eller syntetisk er at foretrække.

Et centralt element er dog fødderne. Med en oppakning der nemt sniger sig op på +25 kg og udfordringer i svært tilgængeligt terræn er bentøjet udsat. Kulde, glatte klipper, stejle skråninger og sne gør at fødderne kommer til at lide. Heldigvis er det ikke udbuddet af støvler der er mangel på og alt efter hvilket bjerg der er tale om skal de rette støvler benyttes. Magnus brugte Scarpa Manta til Mt. Elbrus (som også blev benyttet til gletsjerkurset i Norge). En stabil støvle der viste sig at fungere fint til den russiske udfordring. Haglöf Solid Lite blev brugt til Mt. Kilimanjaro. Denne har et tykt lag skind foret med Gore-Tex, og er tilpas stiv til at kunne bruges til Mt. kilimanjaro. Til Mt. Aconcagua vil Magnus benytte en Scarpa Vega, som er en dobbelt plastic støvle. Denne type støvle er egnet til kolde bjergbestigninger og er derfor godt isoleret.

Som grundregel er det vigtigt at støvlen er stiv og derved aflaster foden, samt at der er mulighed for påspænding af steigeis (hvis det selvfølgelig er nødvendigt). Sokkerne er et helt kapitel for sig. Her bruger Magnus et fast system som har virket på alle ekspeditioner lige fra krydsningen af Indlandsisen til bestigningen af Mt. Elbrus og som aldrig har medført en eneste vabel! Uden på indersokken bærer Magnus Patagonia uldsokker. En tyk og kraftig sok der er ideel til de fleste ekspeditioner.     
 

Oppakningen på 4 Summits ekspeditionerne varierer fra tur til tur. Dette skyldes de forskellige krav der stille til udstyret, længde af ekspedition osv. Oppakningen vejer ca.25 kg idet Magnus og Morten bærer alt deres udstyr selv (mad, brændere, fuel, telt, sovepose osv.). Dette er en hel del og derfor kan rygsækken hurtigt blive ens nærer ven eller fjende. Af samme årsag er det vigtigt at have trænet ryggen og skuldrene og få bygget musklerne op så de kan afhjælpe belastningen på ryggen. Det er vigtigt at man finder en rygsæk man har det godt med og som har et kraftigt bæresystem således at vægten hovedsageligt fordeles hofterne. 

Magnus brugte en Deuter Aircontact på Mt. Elbrus. Denne er en super rygsæk, der er velegnet til de fleste bjergbestigninger. Den rummer en masse lækre detaljer og finesser, der gør denne rygsæk til et yderst behageligt og velsidende bekendskab. På Mt. Kilimanjaro benyttede Magnus en North Face Duffelbag, en klassiker der aldrig fejler, samt den mindre Osprey Kestrel dagsturrygsæk. Osprey rygsækken viste sig at være yderst velfungerende og havde stor anvendelighed på turen.

Blandt det øvrige inventar til bjergbestigningerne er bl.a. vandrestave, steigeisen og isøksen. Vandrestave kan undertiden være uundværlige. De fungere som en god støtte under svært fremkommeligt terræn både på op- og nedstigninger. Steigeisen kan undertiden være nødvendig især på stejle sneskråninger eller hvis man skal bevæge sig på en gletsjer. Dertil kommer selvsagt isøksen, som udover færden på gletsjer også med fordel kan benyttes på stejle sneskråninger.