Endelig…
Position: N64 02 138 W17 02 034
Distance tilbagelagt: ca. 400 km i bil fra Reykjavik til Skaftafall og 2,12 km til fods.
Meter over havet: 127
Temperatur: + 2
Vind: 2 – 4 m/s
Vejr: Blå himmel, sol og super sigt.

Endelig blev det den 3. oktober. Endelig blev det tid til at tage af sted på ekspedition i det kolde nord. Endelig gik måneders forberedelse op i en højre enhed og endelig står vi her. Foran os tårner Europas største gletsjer, Vatnajökull, sig frem. Et imponerende syn, der fik os alle til at stoppe op.
Ane udtrykte det vi alle sammen tænkte: ”Hold da kæft, skal vi op på den der?”

Vi ankom til Reykjavik i går, hvor vi overnattede hos vores Dansk/Islandske ven Christian. Han var til stor hjælp og uden ham var de sidste ting ikke kommet på plads.
En minibus fra den islandske turoperatør TOURIS hentede os kl. 9 i morges og så kunne vores rejse ind i den eventyragtige islandske natur, tage sin begyndelse. Turen fra Reykjavik til Skaftafell var helt fantastisk, men i løbet af et par timer begyndte stilheden langsom at sænke sig. Nu er det snart alvor og alle mulige spørgsmål begynder at dukke op. Hvad nu hvis…, og er det nu de rigtige vanter jeg har taget med...
Da vi efter fem timers kørsel var fremme ved Skaftafell, var alt tvivl dog som blæst væk. Alt vores grej skulle læses af, lige et hurtigt billede af os og ”køretøjet”, og pludselig står vi helt alene, for foden af Vatnajökull.

Fra i morgen af og 12 dage frem, skal Vatnajökull være vores hjem.
Vores ekspedition har flere mål. Det første er at komme op på Vatnajökull.

Hvor der er vilje, er der vej
Position: N64 02 410 W17 06 983
Distance tilbagelagt: 4 km
Lejeren ligge 187 meter over havet
Temperatur: omkring 0
Vind: 2- 4 m/s
Vejr: Overskydet

Vi skrev i går at vi stod ved foden af Vatnajökull. Det var nok ikke helt sandt.
Dagens første fem timer gik igennem en sten- og sandørken. Vi forsøgte at undgå alt for mange store sten, men efter at have kæmpet et par timer var vores pulke så medtaget, at vi måtte pakke om. Vi fortsatte herefter med alt det tunge gear på ryggen, mens pulkene kun indeholdt soveposer, liggeunderlag mm. Det gjorde, at pulkene ikke tog yderligere skade, mens vi selv blev godt møre.
Omkring kl. 12 holdt vi frokostpause lige foran gletsjertungen. Vi var meget stolte af vores indsats, og nød glade den utrolige udsigt. Efter frokost gik vi en kort opdagelses tur på gletsjeren og det blev hurtigt klart at vi nu ville få noget nemmer ved at komme hurtigt frem.
Gletsjeren er tør, hvilket vil sige, at der ikke ligger særligt meget sne. Det gør, at vi kan se alle sprækkerne og dermed bevæge os sikkert og hurtigere op af gletsjeren. Af sikkerhedshensyn valgte vi alligevel at gå i reb, hvilket betyder, at vi er bundet sammen i et langt reb, med ca. syv meter i mellem os. På den måde ville de andre kunne hjælp, hvis der er en der skulle falde i en sprække.
Inden vi begyndte at gå op af gletsjeren, byggede vi vores første varde. En varde er en stensætning, hvor man gennem beretninger og optegnelser fra sin ekspedition. I vores varde gemte vi en pose med affald og Christians store lejerstøvler. Da vi forventer at gå ned fra gletsjeren samme sted, henter vi vores ”vardeberetning” på vejen.
Dagens lejer ligger med en meget flot udsigt til de barske fjelde og aftensmaden blev nydt, med et lille pift af vulkanaske. Alt er dækket af meget fint sort sand, som Ane mener, er fyldt med gode mineraler… vi andre ville hellere have været foruden.

Nye udfordringer for Whiteout Adventures
Position: N64 03 535 W17 12 302
Distance tilbagelagt: 4,8 km 
Lejeren ligger 422 meter over havet
Temperatur: +2
Vind: 12 – 15 m/s i morges, 4 – 6 m/s her til aften
Vejr: overskyet og lidt regn

Whiteout adventures vågnede op til noget at et blæsevejr, som først virkede uoverskueligt at bevæge sig i, men efter en times tid var vi klar til at kæmpe os længere op ad gletsjeren. Det første stykke var rimelig jævnt og vi tilbagelagde hurtigt ca. 4 km. Alle distancer er angivet i luftlinje fra sidste lejer. Distancen vi tilbagelage er en del længere, da der desværre ikke findes en lige vej op på Vatnajökull.
Efter frokost overtog Ane, rollen som den der gik forrest og vælger ruten. Vi nåede ikke langt før terrænet ændrede sig markant. Spalterne blev større og dybere og det blev meget sværere at komme fremad. Undervejs havde vi en situation, hvor vi var nød til at krydse en gletsjerspalte, som var godt en meter i bred. Det gik helt fint og vi kom alle sikket over, men det var lige spændende nok!
Christian og Magnus har været rigtig godt gående i dag, mens Ane og Mathias har skrantet lidt. Ane fald og slog sit knæ, men heldigvis ikke noget alvorligt. Mathias har haft hovedpine hele dagen, hvilket tyder på, at han er en smule dehydreret. Vi har derfor valgt at slå lejer tidligt og få hvilet ordentligt ud. Vi er alle enige om at vi har haft en temmelig hård start, men modet og viljen er der, og stemningen er fortsat god! Her til aften står den på kylling og karry, og så er det ellers bare med at komme tidligt i posen.
Lejrpladsens ujævne og isede underlag gør at ryggen nok bliver tilføjet listen over ømme steder…

En hård nat og en dårlig dag
Position: N64 03 483 W17 12 135
Distance tilbagelagt: -422 meter
Lejeren ligger 409 meter over havet.
Temperatur: + 2
Vind: Alt fra storm til næsten vindstille
Vejr: Regn og tæt tåge i morges og en lille smule opklaring sidst på eftermiddagen.

Selvom vi krøb tidligt i soveposerne i går aftes, fik vi ikke sovet særlig meget. Sidst på aftenen blæste det op, og omkring kl. 24 blev teltet næsten blæst helt fladt af de kraftigste vindstød. Omkring kl. 02 rev den forreste isskrue sig løs. En hurtig redningsaktion fra Christians side gjorde, at teltet ikke blev flået fuldstændigt i stykker.
Herefter legede vi ”nævn et ølmærke”, efterfulgt af ”nævn et bilmærke”, mens vi holdt øje med teltet. Efter et par meget spændende timer, begyndte stormen langsomt at løje af. Helt utroligt klarede teltet natten uden særlige skader.
På trods af meget få timeres søvn, var alle i morges klar til kamp, men endnu engang valgte det Islandske vejr at modarbejde os. Først regnede det, og da det endelig stillende af, var der så tæt tåge at vi ikke kunne se mere end 20 – 30 meter frem.
Alle var enige om, at det ville være for farligt at forsætte opstigningen, og vi besluttede derfor at finde en lejerplads med lidt mere læ. Det mener vi at have fundet ca. 400 meter nede af gletsjeren…
Vi har i dag talt en del om ekspeditionens mål. Vi er meget ærgerlige over den langsommelige opstigning, men vi har aftalt at vi vil kæmpe videre og at vi vil op på Vatnajökull.  

Det her burde være vores ekspedition på 60 dage…
Position: N64 03 197 W17 12 806
Distance tilbagelagt: 762 meter…
Lejeren ligger 409 meter over havet.
Temperatur: omkring 0
Vind: svag vind
Vejr: blå himmel og solskin

Vi stod op lidt før kl. 7. Efter en regnfuld nat var humøret i bund, men en smuk blå himmel, efterfulgt af en fantastiks solopgang gav os troen tilbage. I dag ville vi op på Vatnajökull. I stedet for at gå direkte på, valgte vi at gå ind mod midten af gletsjeren, hvor vi håbede på færre store sprækker. Ane førte an og vi havde et par fantastiske timer, hvor vi tilbagelagde et pænt stykke. Lidt før frokost brød vi alle sammen ud i jubel. Et stykke fremme kunne vi se en top med sne på. 
Efter frokost blev det dog klart at toppen lå meget langt væk. Vi kæmpede os videre, men snart blev spalterne igen meget dybe og terrænet næsten ufremkommeligt. Pulkene var på det tidspunkt så medtaget, at Magnus kunne trække hele sin sovepose ud gennem bunden af sin pulk. Bedre blev det ikke da Christians pulk gled ned i en stor ”vandpyt” med iskoldt smeltevand. Magnus trådte hurtigt til, og med sin isøksen fiskede han Christians ting op. Det virkede uoverskueligt at fortsætte og selv om vores ekspedition var 60 dage lang, ville dette ikke være en farbar vej.
Meget nedtrykte vendte vi om og med den nedgående sol i ryggen begyndte vi at kæmpe os samme vej tilbage.
På trods af en meget hård dag, har sammenholdet været helt i top. Man bliver hurtigt irriteret på hinanden, men lige når man er ved at eksplodere, så hjælper vedkomne en når man har mest brug for det. Der bliver også fortalt en masse røverhistorier. Nogen mere eller mindre sandfærdige…
Hele dage har solen skinnet på Islands højeste bjerg, Hvannadalshnjukur. Oprindelig var en top tur et af ekspeditionens mål. Her til aften har vi talt om at holde fast i det mål. Mere om det i morgen.

Regn og tåge..
Position: N64 03 197 W17 12 806
Distance tilbagelagt: 0
Lejeren ligger 409 meter over havet.
Temperatur: +2
Vind: 6 – 10 m/s
Vejr: Regn, tæt tåge og vind.

Alle vores gode ideer bliver igen bragt til skamme af det meget omskiftelige Islandske vejr. Hele morgenen har det regnet og nu er der så tæt tåge, at der er en sigtbarhed på 20 meter.
Derfor ligger vi i teltet, godt våde, og drømmer os væk til en varm sandstrand i Thailand.
Planen var, at vi i dag ville droppe vores ”lidt frem – og – lidt tilbage” på gletsjeren og komme ned på jorden igen. Herfra ville vi slæbe os hen til foden af Hvannadalshnjukur. En tur vi forventer, vil tage os ca. tre dage. Her er det planen, at vi slår lejer (’base camp’), pakke en let rygsæk og forsøger at nå toppen af Island.
Lige nu håber vi dog bare på lidt opklaring og på at kunne få tørret vores ting. 

Undersiden af vores pulke

Vores hårdeste dag – ’ever’
Position: N64 02 559 W17 05 551
Distance tilbagelagt: 5, 1 km
Lejeren ligger 122 meter over havet.
Temperatur: +3
Vind: 4 – 6 m/s
Vejr: Regn, tæt tåge og mere regn.

Nu kunne det være nok med denne her gletsjer. Efter at have tilbragt dagen i går i et meget vådt telt, ville vi ned. Ingen af os havde fået sovet særligt meget i nat, og Christian var begyndt at vise tegn på mellemørebetændelse. Selvom vejret var præcis det samme som i går, var vi fast besluttet på at komme af sted. Magnus pulk, samt alt andet overflødigt udstyr, blev offeret så vi kunne bevæge os hurtigst muligt.
Det betød, at alle gik med en stor taske på ryggen og at Ane, Magnus og Christian skiftes til to pulke. Den ringe sigtbarhed gjorde det meget svært at finde en farbar rute, men ned ad kom vi. Efter et par timer stoppede regnen, solen tittede frem og så kunne vi se at vi ikke havde så langt igen. Fulde af begejstring ringede vi til vores Islandske samarbejdspartner for at høre om vi kunne blive hentet i morgen formiddag?
Nu var alle drømme om at stå på toppen af Island vaske bort, af den evige regn, og erstattet af en drøm om noget tørt tøj.
Vi nærmest løb videre ned af den våde gletsjer, men snart begyndte det at regne igen og humøret faldt yderligger, da det efter et par timer blev klart at vi ikke ville kunne nå frem til opsamlingsstedet inden i morgen formiddag. 
Trætte og meget forkomne nåde vi foden af gletsjeren, men en flod af iskoldt smeltevand blokerede vejen til den sandede og sorte islandske jord. Desperate ledte vi efter en anden vej, men resultatet blev, at Mathias faldt i noget ”slushice” og blev gennemblødt op til livet.
Til sidst fandt vi dog en vej, som braget os det sidste stykke ned fra Vatnajökull.
’High five’ kunne ikke gøre det og vi endte i et stort gruppekram.

Retur
Position: N64 00 992
Distance tilbagelagt: 6, 78 km.
Lejeren ligger 66 meter over havet
Temperatur: + 5 – 8
Vind: 2 -4 m/s
Vejr: Sol og små skyer.

Vi vågnede ved lyden af brusen fra floden af smeltevand, men ellers ikke andet… Det regnede ikke. Det var næsten ikke til at tro. Vi havde alle opgivet troen på, at Island havde andet at byde på end regnvejr. Hurtigt kom vi ud af de våde soveposer og ud i den tørre morgenluft. Alt blev hængt til tørre og morgenmaden blev spidst i strålerne fra den opgående sol. Det var helt fantastisk og vi kunne igen forstå, hvorfor vi oprindelig var taget til Island.
Inden vi fortsatte måtte vi brænde endnu en sønderrevet pulk og lidt mere overflødigt udstyr. Herefter samlede vi vores stumper og vendte Vatnajökull ryggen, der de sidste fem dage havde været en noget ubarmhjertelig vært.
De to resterende pulke blev nærmest flettet sammen til en funktionel pulk som Ane trak af sted. Magnus, Christian og Mathias gik i pendulfart med de resterende stykker bagage. Alle tre måtte gå to gange før alt var med. Det var hårdt arbejde for alle, men det gik rimeligt hurtigt fremad.
kl. 14 krydsede vi den sidste smeltevandsflod og fandt vejen til opsamlingsstedet, som vi nåde kl. 17. Her slog vi lejer og lod solens stråler tørre den sidste fugt ud af udstyret, mens vi så månen stå op bag Islands højeste bjerg, Hvannadalshnjukur.

Status
Position: Reykjavik

Faktum er, at vi ikke nåde ét eneste af ekspeditionens fysiske mål. Vi har måske haft en lidt for romantisk tilgang til det, at være på eventyr. Vi ville bare af sted, finde vores egen vej op på Vatnajökull og så bare derudaf. Vi havde hjemmefra tænkt og planlagt meget, men to ting var vi ikke godt nok forberedte på. Ruten op på Vatnajökull, som vi troede var lang og flad, og så det islandske vejr. Hele ideen med en ekspedition i oktober, var at det skulle være koldt (minusgrader). Vi var udstyret til at modstå kulde, men ikke regnvejr, og under hele ekspeditionen var vores fine Åsnes ski kun til pynt.
Da vi valgte at vende om, var vi udkørte, småsyge og vores udstyr hang i laser. Det havde ikke været forsvarligt at fortsætte, og derfor valgte vi at afbryde ekspeditionen.

Det har været svært for os alle fire, at acceptere, at vi ikke kunne gennemføre ekspeditionen og nå vores mål. Både de fælles mål, men også vores personlige mål. Det har ledt til, at vi har tænkt meget over Whiteout Adventures fremtid, og om det overhoved er realistisk at nå de mål vi har sat os.
Vi sigter meget højt, ved at sætter som ultimativt mål at bestige Grønlands højeste fjeld i 2011, men en god ven af os alle fire, sagde noget a la følgende til os, efter vi i maj 2007 havde krydset Grønlands indlandsis:

”I livet handler det om at bevæge sig fremad/opad. Udfordre dig selv konstant, både på jobbet og i det private, lær en masse, og hæv dermed dit livs overligger”.

Den læresætning har vi alle fire efterfølgende forsøgt at leve efter, og vi mener, at vi i løbet af den sidste uge har hævet vores overligger. Sammen har vi kæmpet det bedste vi har lært og undervejs haft både nederlag og sejre. Tænk, at vi på trods af de værst tænkelige vejforhold, sygdom og udstyr som faldt fra hinanden, kom sikkert ned og hen til opsamlingsstedet. En præstation som vi er umådelig stolte af. 

Udviklingen af vores egen ekspeditionsmad var også en succes og noget som vi fremover vil arbejde videre med. Det er vores håb, at de resultater vi kan bidrage med, om ernæring og fysisk aktivitet i kolde områder, vil kunne bidrage til at øge sundheden blandt de mange udøvere af diverse vintersportsgrene.

Vi er blevet mange erfaringer rigere, men også meget udstyr fattigerer…
Ind til næste gang, og tak fordi du fulgte med,

Whiteout Adventures